{"product_id":"nice-little-penguins-beat-music-vol-0x2e-2-lp","title":"Nice Little Penguins - Beat Music Vol. 2 LP","description":"\u003cp\u003eNice Little Penguins skærer ind til benet på nyt album\u003cbr\u003eDa vi hørte demoerne til albummet, tænkte vi bare ”yes! – det her bliver fedt at få ud på vinyl…”, og vi blev ekstra glade, da vi hørte de færdige mix og hvor godt det er lykkedes at bevare energien fra øvelokalet i hver eneste skæring. Efter vores mening er det en samling sange, der ikke kun tager dig tilbage til en tid, hvor Nice Little Penguins var top of the pops, men også fuldstændig tager røven på én med en upoleret enkelhed, som vi i hvert fald ikke mindes at have hørt før fra den kant.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e90’er hitmagerne dropper den polerede lyd med store arrangementer og genbesøger tiden før den første pladekontrakt. På ”Beat Music Vol. 2” dyrker de den enkle triolyd med tætte vokalharmonier, som var trioens varemærke op til debutalbummet fra 1993 – og som de på det seneste igen har haft stor succes med som liveband.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSiden Nice Little Penguins storhittede i begyndelsen af 90’erne med ”Rain Keeps On Falling”, har trioen udgivet i alt syv studiealbums. Deriblandt platinsælgende ”Flying” hvorfra titelnummeret for længst har opnået evergreenstatus – både herhjemme og i udlandet.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eBortset fra en pause omkring årtusindskiftet har Nice Little Penguins gennem alle årene flittigt gæstet landets spillesteder, forsamlingshuse og festivals. I 2018 var trioen på sin største turné siden starten og gæstede flere end 50 danske byer. Og året efter fejrede de 25-årsjubilæet for ”Flying” med endnu en stribe koncerter over hele landet. De mange koncerter gav orkesteret et energiboost, og 2020 er blevet brugt på at kanalisere energien over i sangskrivning og indspilning af et nyt album.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eBeat Music Vol. 2” er et album, som musikalsk søger tilbage til de enkle, gode kompositioner i skarptskårne arrangementer. Et dogme for produktionen har været, at alle sange skal kunne fungere i koncertformat med den triobesætning, som bandet konsekvent har dyrket de seneste år – nu som dengang med Bo Feierskov samt brødrene Michael og Carsten Kolster på henholdsvis bas, guitar og trommer.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePå Facebook skriver bandet:\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e“For næsten nøjagtigt 29 år siden udgav vi vores debutalbum Beat Music. Vi var rystende nervøse, for vi havde ingen idé om, hvordan publikum og anmelderne ville tage imod det. Det er lidt den samme følelse, vi har nu, hvor vi står for at udgive vores 8. studiealbum med titlen Beat Music Vol. 2. Grunden til, at vi har valgt den titel, er, at vi sangskrivningsmæssigt er vendt tilbage til udgangspunktet, og dermed slutter en cirkel. Dengang var alle sangene blevet til i en trioform i tætte arrangementer, som vi kunne reproducere live uden yderligere dikkedarer. Det er den samme tilgang, vi har haft til sangene på dette album. Der er skåret helt ind til benet, og vi har spillet alle grundsporene live i studiet uden brug af click-track. Vi har desuden haft det dogme, at ingen måtte lave mere end ét dub, og at en beslutning om at undlade et (og derved efterlade mere rum i musikken), også gjaldt som et dub.\u003c\/p\u003e","brand":"Sallingboe Audio","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":56049036853579,"sku":null,"price":199.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0994\/7991\/2779\/files\/nicelittlepenguinsbeatmusicvol2-31-1665667827243_d368b969-91a5-440e-b68a-23d7e39407b4.jpg?v=1765041555","url":"https:\/\/sallingboeaudio.com\/products\/nice-little-penguins-beat-music-vol-0x2e-2-lp","provider":"Sallingboe Audio","version":"1.0","type":"link"}